Home » Vores kunder » Dagrofa: Energistyring på tværs af Danmarks største detailkæder

Dagrofa

Energistyring på Danmarks største detailkæde

Siden 2024 har IQ Energy samarbejdet med Dagrofa om at etablere intelligent energistyring i alle koncernens butikker, produktioner og lagerfaciliteter.

Dagrofa omfatter flere butikskoncepter og landsdækkende logistik- og produktionsenheder, og behovet for et samlet overblik over energiforbruget var derfor tydeligt.

Forbruget varierer markant fra butik til butik og mellem de forskellige driftsmiljøer, og uden et ensartet datagrundlag var det vanskeligt at arbejde systematisk med at effektivisere forbruget.

Udgangspunktet

Strategi om energibesparelser

Dagrofa henvendte sig med henblik på at reducere energiforbruget på tværs af både butikker, logistikcentre og produktionsenheder. Behovet var et præcist, detaljeret og samlet overblik over forbruget på hver enkelt lokation, så afvigelser og besparelsespotentialer kunne identificeres og håndteres.

Ved at implementere energisystemet Eniscope på tværs af lokationer, har det været muligt at skabe en ensartet datainfrastruktur, hvor Dagrofa nu er i stand til at samle og visualisere sine data på energiforbrug – hvilket ultimativt giver mulighed for at effektivisere energiforbruget.

Udrulningen

90 lokationer på under 9 måneder

IQ Energy har gennemført udrulningen af Eniscope på mere end 90 lokationer for Dagrofa. Projektet blev gennemført på under 9 måneder og krævede præcis planlægning og tæt koordinering mellem Dagrofa centralt, butikschefer lokalt og vores installatører i hele landet.

Projektet omfattede:

  • 40 MENY butikker
  • 14 Spar butikker
  • 30 Dagrofa Foodservice Danmark-lokationer
  • 4 logistikcentre
  • 1 hovedkontor
  • 6 produktionsenheder og terminaler tilhørende Dagrofa Foodservice.

Indsigt

Data som fælles referencepunkt

Med Eniscope som energisystem får Dagrofas energiteam og de enkelte butikker nu adgang til de samme data i realtid. Det betyder:

  • Hurtigere identificering af afvigelser i forbruget.
  • Mulighed for at følge tendenser på tværs af butikker.
  • Sammenligning på tværs af regioner, butikstyper og enheder.
  • Bedre beslutningsgrundlag for både drift og ledelse.

De ugentlige rapporter gør det desuden nemt for købmændene at handle lokalt, uden at skulle forholde sig til store datamængder. Systemet udpeger de områder, hvor det giver mening at følge op.

Resultater

Besparelser på tværs af koncernen

Projektet har etableret en fælles energiplatform for Dagrofa, der giver et samlet overblik over energiforbruget på tværs af koncernen. Data omsættes løbende til konkrete besparelser og gør det muligt hurtigt at reagere på afvigelser i fx køleanlæg, ventilation, belysning og drift uden for åbningstid. Samtidig giver platformen et solidt grundlag for at prioritere fremtidige energiinvesteringer.

Nøgletal fra projektet:

  • 1,6 mio. kWh i identificerede besparelser

  • 1,1 mio. kWh yderligere besparelsespotentiale under analyse

  • Svarende til knap 700 danske husstandes årlige elforbrug

Nysgerrig på, hvordan vi kan skabe energibesparelser for din erhvervsejendom? Kontakt os på

+45 70 27 27 67 mail@iqenergy.dk